april 3, 2018

Japansk Lifting

Japansk Lifting er en ny metode indenfor naturlig ansigts løftning uden kirurgi udviklet i Japan, der benytter de nyeste hud- og vævsopstrammende teknikker i en kombination af dybdegående massage, zoneterapi, akupressur og lymfedræning i ansigtet.

Det er primært ansigtets muskler og væv, der behandles, men lifting stimulerer hele kroppen og forbedre dit generelle velbefindende. Terapeuten udfører den japanske lifting med hænderne og rene økologiske produkter, og formår at skabe holdbare resultater uden brug af kirurgi, Botox eller andre giftstoffer.

Ansigtet består af en hel masse muskler, som vi bruger til at udtrykke os med. De skaber vores mimik, skaber ubevidste bekymringsrynker og bruges, når vi kniber øjnene sammen i solen. Ubevidst spænder vi hele tiden ansigtets muskler, og det forstærkers, når vi er stressede, nervøse, har smerter og er anspændte. Disse daglige spændinger har en tendens til at ”sætte sig fast” gennem et helt liv og blive til permanente rynker.

Japansk lifting løfter og glatter ansigtet, og ansigtet afspændes. På den måde giver japansk lifting helt fantastiske resultater på et træt og anspændt ansigt- det virker forebyggende og forsinker ansigtets naturlige ældning. Ved at dræne ansigtet for væskeophobninger udglattes ansigtets små hævelser.

Poser under øjnene og misfarvninger vil blive kraftigt reduceret, og ansigtet får et afslappet og anderledes udseende.